Hånd-værks-kunst

KONK Studio deltog for første gang med en stand på et lille kunsthåndværkermarked i Lemvig. Det har været fantastisk at få KONK Studios fysiske univers klar til markedsdagen. Således har symaskinen igen været i brug til at lave en dug. Der er blevet lavet bakker og et display til visitkort og MobilePay-information, bestilt fine poser og printet og udskåret klistermærker til poser. Desuden har vi fået lavet fine tryksager i form af visitkort og en lille folder.

Det har været spændende at møde og tale med forskellige mennesker og få reaktioner på idéen med konksnegle, hvilket har givet et par idéer til forbedringer af standen til næste gang. Tak for at kigge forbi.

Forrige
Forrige

Små bakker til det svære valg

Næste
Næste

De første tryksager