Om KONK Studio

Hos KONK Studio indfanger vi havets rå poesi i form af tidløse unika-ringe. Hver ring bærer sin egen fortælling – formet af naturens egne kræfter. Der findes kun den ene, fundet ved havet, rå og ubehandlet.

Det var på en tur ved havet, at Mette første gang tog en konkylie op – et konksneglehus – og fik idéen til at se, om den passede på hendes ringfinger.

Der skulle gå endnu et par år, før tanken blev omsat til KONK Studio, hvor Mette nu viser sine fund frem og videregiver de fine unikke konksneglehuse – eller hvad der er tilbage af dem efter en tur i vestkystens brænding.

Mette er opvokset ved Vesterhavet og er vendt tilbage efter at have arbejdet med marketing, mode og livsstil hos forskellige virksomheder i Danmark. Efter at have startet KONK Studio er Mette ved at lære at arbejde med metaller og konkylier, så de unikke konksneglehuse kan forarbejdes og tilpasses.

KONK Studio samarbejder med forskellige butikker, hvor vi tager ud og møder dig. Desuden deltager vi på design- og kunsthåndværkermarkeder og åbner gerne op i vores private showroom efter aftale.

Konksnegl (Buccinum undatum), også kaldet konk eller konkylie, er en op til 14 centimeter høj forgællesnegl, der lever på sandet eller stenet bund i Nordatlanten. I Danmark er den almindelig i alle farvande, fra ganske lavt vand til 100 meters dybde. Små skaller er rødlige, mens de større er mere grå.

Konksnegle spises nogle steder i Europa, fx Belgien, som en delikatesse. Sneglen må ikke forveksles med den større, men lignende art, rødkonk, som er giftig at spise.

Kilde: Wikipedia